Copenhagen Brew
Handelsbetingelser
Sidst opdateret: 14/03/2022

Generelt
Disse betingelser gælder for dit køb af varer på Copenhagen Brew’s hjemmeside.

For at handle på copenhagenbrew.dk skal du være fyldt 18 år og være i besiddelse af et gyldigt betalingskort, som Copenhagen Brew accepterer. Det er kun forbrugere, der kan købe varer på copenhagenbrew.dk, og ved bestilling af varer på copenhagenbrew.dk bekræfter du, at du ikke køber varer som erhvervsdrivende eller med henblik på videresalg. Ønsker du at handle som erhvervsdrivende, bedes du kontakte Copenhagen Brews kundeservice. Copenhagen Brew drives af CopenhagenBrew ApS, CVR.nr.: 42120197. Når du køber varer på copenhagenbrew.dk, accepterer du samtidig disse betingelser, og du er derfor forpligtet til at gennemgå betingelserne grundigt, inden du bestiller varer på copenhagenbrew.dk. Copenhagen Brew kan ændre disse betingelser fra tid til anden, og du bør derfor læse betingelserne, hver gang du bestiller noget på copenhagenbrew.dk.

Betingelserne blev senest opdateret den 14.03.2022.

2. Indgåelse af aftale
Når du har afgivet en ordre på copenhagenbrew.dk vil du automatisk modtage en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke varer du har bestilt. Denne e-mail er alene en elektronisk kvittering for, at Copenhagen Brew har modtaget din ordre, og der er ikke på dette tidspunkt indgået en juridisk bindende aftale mellem dig og Copenhagen Brew. En juridisk bindende aftale mellem dig og Copenhagen Brew er først indgået, når du modtager en ordrebekræftelse pr. e-mail. Indtil du modtager en ordrebekræftelse, er Copenhagen Brew berettiget til at annullere din ordre helt eller delvist, f.eks. som følge af pris- og tekstfejl eller udsolgte varer, og hvis det sker, vil du naturligvis blive underrettet herom pr. e-mail.

Produktinformation
For yderligere produktoplysninger, eller spørgsmål til eksisterende oplysninger, henvises der til Copenhagen Brew’s kundeservice.

Priser
Priserne er angivet i danske kroner, inkl. moms. Alle priser er dagspriser og opdateres løbende. De priser, der er angivet for de enkelte produkter på copenhagenbrew.dk, er eksklusiv leveringsomkostninger. Der tages forbehold for trykfejl og tekniske fejl.

Betaling
Betaling kan foretages med følgende betalingskort: Dankort, VISA/Dankort, VISA og MasterCard. Der kan desuden betales med Apple Pay, MobilePay og PayPal. Beløbet bliver først trukket fra din konto, når din bestilling er pakket og afsendt. Hvis der ikke er dækning på dit kort, forbeholder Copenhagen Brew sig retten til at annullere din ordre. Hvis det sker, vil du naturligvis blive underrettet herom pr. e-mail. Copenhagenbrew.dk overholder Nets retningslinjer for internethandel. Hvis du har bestilt flere varer, og en eller flere af varerne er udsolgt, trækker Copenhagen Brew udelukkende beløbet for de tilsendte varer.

Levering
Copenhagenbrew.dk leverer i hele Danmark, eksklusiv Færøerne og Grønland. Der leveres ikke til udlandet. Leveringstiden afhænger af dit valg af levering. Normalvis 1-2 hverdage efter, at du har modtaget din ordrebekræftelse, se punkt 2, med mindre andet er angivet for den enkelte vare. Copenhagen Brew tager forbehold for leveringstiden i tilfælde af force majeure samt levering til ikke brofaste øer. Copenhagen Brew leverer varerne med hhv. GLS og PostNord. Se liste over leveringsmuligheder, samt priser. Leveringsomkostningerne afhænger af den valgte leveringsform. Du vil altid kunne se de samlede leveringsomkostninger, når du vælger leveringsform i forbindelse med gennemførelsen af din ordre. Ved modtagelse af varen har du pligt til at undersøge om den leverede vare svarer til din ordrebekræftelse, se punkt 2. Hvis dette ikke er tilfældet, har du pligt til at kontakte Copenhagen Brew, se punkt 7 og 8. Det er samtidigt din pligt at undersøge om den leverede vare lever op til rette stand, herunder men ikke begrænset til mængde og model. Vælges levering til en PostNord pakkeboks, bedes det bemærket, at hvis den valgte pakkeboks-destination er fyldt, så kan postbuddet se sig nødsaget til at flytte pakken til nærmeste pakkeboks/posthus. I så fald vil du blive underrettet herom. Husk herefter at medbringe dit ID ved afhentning.

Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret fra købsdatoen, når du handler på copenhagenbrew.dk. Her er et eksempel for beregning af fristerne for at kunne benytte fortrydelsesretten: Hvis du modtager din vare den 2. september, har du frist til at fortryde købsaftalen med Copenhagen Brew til og med den 15. september samme år. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Du skal inden udløbet af fortrydelsesfristen give os skriftlig meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelse skal gives til Copenhagen Brew på kontakt@copenhagenbrew.dk eller sendes til Copenhagen Brew ApS, Linus Paulings Vej 18, 4. th, 2450 København SV. Alternativt kan du vælge at returnere dine varer til afsenderadressen inden for fortrydelsesfristen, se punkt 7.2 og 7.4. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte, at modtage varen eller ved at undlade at hente den, uden samtidigt at give Copenhagen Brew tydelig meddelelse om, at du fortryder købet.

Varer undtaget af fortrydelsesretten
Der er ingen fortrydelsesret på varer, som er fremstillet efter kundens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg. Det omfatter, men er ikke begrænset til, kaffekapsler der påføres tryk på kundens foranledning.

Returnering af varer
Hvis du benytter dig af din fortrydelsesret, skal du afsende eller aflevere varen til Copenhagen Brew uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den dato, hvor du har meddelt Copenhagen Brew, at du udnytter din fortrydelsesret. Du kan sende varen tilbage med et udprintet selv-betalt returlabel (du kan altid få hjælp til at få tilsendt et fragtlabel ved at henvende dig til kontakt@copenhagenbrew.dk).

Returadressen er som følger:
Copenhagen Brew Aps c/o ShipShip ApS
Industrigrenen 21
DK-2635, Ishøj

For at du som kunde kan dokumentere, at varen er tilbagesendt rettidigt, bør du få en kvittering for afsendelse hos både GLS og Postnord. For at sikre en hurtig ekspedition af din returnering, beder Copenhagen Brew dig benytte vores returlabel, hvorpå ovennævnte returadresse står påført. Hvis du returnerer din vare skal du selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Copenhagen Brew modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering. Du bør derfor pakke varen forsvarligt ind, når du returnerer den.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter for en eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Varen må dog ikke tages i brug. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter Copenhagen Brew den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsværdi. Varen bedes returneret i original emballage. Manglende eller beskadiget original emballage medfører oftest en forringelse af varens handelsværdi.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til Copenhagen Brew, tilbage. I tilfælde af en forringelse af varens handelsværdi, som du hæfter for, fratrækkes denne værdiforringelse købsbeløbet, se punkt 7.3. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer Copenhagen Brew alle betalinger modtaget fra dig i forbindelse med den konkrete ordre, se punkt 2, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af, at du har valgt en anden leveringsform end den billigste Copenhagen Brew tilbyder). Copenhagen Brew gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet af varen, medmindre du udtrykkeligt har accepteret andet. Uanset foranstående kan Copenhagen Brew tilbageholde tilbagebetalingen, indtil Copenhagen Brew har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret varen.

Hvad skal jeg sende med tilbage
Udover varen bedes du vedlægge dit returlabel eller kopi af ordrebekræftelsen.

Reklamation
Når du handler på copenhagenbrew.dk finder købelovens mangelsregler anvendelse. Hvis du mener, at din vare har en fejl eller en mangel, skal du kontakte Copenhagen Brews kundeservice. Når du henvender dig, skal du forklare, hvad fejlen eller manglen ved varen er. Bemærk, at fakturanummer/ordrenummer altid skal oplyses til Copenhagen Brew i forbindelse med anvendelse af reklamationsretten. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slidtage - direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Du skal kontakte Copenhagen Brew snarest muligt og inden for rimelig tid efter, at du er blevet opmærksom på fejlen eller manglen. Alle reklamationer bedes afleveres i en GLS pakkeshop (med GLS returlabel) eller afleveret på posthuset (med PostNord returlabel). Bemærk, at Copenhagen Brew ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Husk at reklamationer altid skal indeholde en kopi af købskvitteringen, samt at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage. Sørg altid for at få en kvittering for afsendelse, så pakken kan spores. Copenhagen Brew har brug for følgende information, når du sender varen til Copenhagen Brew: 1. En beskrivelse af, hvad problemet er, så detaljeret som muligt. 2. Fakturanummer/ordrenummer samt kopi af købskvittering. 3. Kontaktoplysninger, telefonnummer og e-mail så Copenhagen Brew har mulighed for at komme i kontakt med dig efterfølgende. Copenhagen Brew behandler reklamationen indenfor 30 dage efter at have modtaget varen retur. Copenhagen Brew vurderer, om din reklamation er berettiget, og i bekræftende fald om du er berettiget til at få varen repareret, ombyttet, afslag i prisen eller pengene retur. Når reklamationen er færdigbehandlet, sender Copenhagen Brew en e-mail til dig med en vurdering af, om reklamationen er berettiget eller ej.

Oplysninger om klagemuligheder
Hvis du vil klage over en vare købt hos copenhagenbrew.dk, kan du indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan indgive din klage via www.forbrug.dk. Europa-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særligt relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU land. Klagen indgives via http://ex.europa.eu/odr.

Persondata og cookies
Når du laver en bestilling på copenhagenbrew.dk, har Copenhagen Brew behov for dine oplysninger i form af navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og betalingsdata, for at bestillingen kan leveres til dig og for løbende at kunne give dig en status på din bestilling. Bemærk, at Copenhagen Brew ikke opbevarer oplysningerne om din ordre på en måde, så du senere kan rekvirere en kopi af din ordrebekræftelse. Husk derfor at gemme din ordrebekræftelse, som du modtager på e-mail umiddelbart efter, at aftalen er bindende indgået, se punkt 2. For yderligere information om vores persondatapolitik, klik her. Copenhagen Brew anvender cookies for at holde styr på de varer, som du har lagt i din indkøbskurv, generel statistik omkring brugen af hjemmesiden og til at huske dine indstillinger og kundedata, hvis du er logget ind. En cookie er en lille tekstfil, der bliver opbevaret på den computer, du anvender ved bestillingen. Copenhagenbrew.dk kan indeholde links til andre hjemmesider, som ligger uden for Copenhagen Brews kontrol. Copenhagen Brew kan ikke påtage sig ansvaret for din integritet eller for indholdet på disse websteder. Copenhagen Brew tilbyder udelukkende disse links for at gøre det lettere for dig at finde mere information på specifikke områder. Oplysninger om de bestilte varer fra sådanne hjemmesider indgår ikke i beskrivelsen af de bestilte varer i aftalen mellem dig og Copenhagen Brew. For yderligere information om cookies, klik her.

Kundeservice
Kundeservice kan kontaktes via e-mail på kontakt@copenhagenbrew.dk. Copenhagen Brew bestræber sig på at svare dig hurtigst muligt. Kundeservice kan ydermere kontaktes på telefonnummeret +45 53 64 10 33, hvor der er telefontid: Mandag – fredag: kl. 08:00-24:00. Lørdag og søndag: kl. 10:00-24:00.

Gavekort
Gavekort til Copenhagen Brew kan købes hhv. på copenhagenbrew.dk. Der kan online vælges mellem faste beløb på 200kr, 300kr, 400kr, 500kr og 1000kr. Gavekort har en gyldighed på 2 år fra udstedelsesdatoen og kortet er at sidestille med kontanter, hvorfor bortkomne gavekort ej erstattes. Ydermere kan gavekort ikke ombyttes til kontanter.

Rettigheder og kopiering af indhold
Indholdet på dette websted er ophavsretsligt beskyttet, og tilhører Copenhagen Brew. Misbrug af Copenhagen Brew brandet og indhold fra Copenhagen Brew medfører politianmeldelse.

Lovvalg og værneting
Disse handelsbetingelser er undergivet og fortolkes i overensstemmelse med dansk ret uden hensyn til danske regler vedrørende international privatret i det omfang anvendelse af sådanne regler ville føre til et andet lovvalg end dansk ret. Enhver tvist som ikke kan løses i mindelighed mellem dig og Copenhagen Brew, skal indbringes for Retten i Glostrup. Du har også ret til at indbringe tvisten for domstolen i den retskreds, hvor du er bosiddende.

Udgiver
Websitet ejes og publiceres af: CopenhagenBrew ApS
Peter Holmsvej 15A 2450, København SV
Telefon: +45 53 64 10 33
Email: kontakt@copenhagenbrew.dk
CVR: 42120197